|
Går din næste ferie også til
TULLØ
Se
her
hvad Tullist-Tourist
skriver om TULLØ |
|
DET ER ALTSÅ IKKE NOK BARE AT KIGGE PÅ HVORDAN MAN TULLER
• DU SKAL LEVE MED TULLE –
• DU SKAL TURDE TULLE -
Fortvivl ikke!...Man behøver ikke gruble sig til meningen med livet.
Man kan faktisk godt....MÆRKE den!
Konverter til Tullebevægelsen !
- - - - - -
spørgsmål til
TULLERELIGIONEN:
Folk spørger: ”Må man tegne Tulle?”
Joo, selvfølgelig må man da det!
Det kan faktisk ikke lade sig gøre andet; ALT er tulle: en blomst, et frø, en tudse, en svingdør, en cykel eller en tiger: ALT ER TULLE
Folk spørger videre: ” Det er for nemt at sige, at alt er Tulle; men har I ingen guru, discipel, eller profet ??”
Jo, det har vi, fordi
Alle, der har snublet, er en profet af Tulle ...
Alle, der har gået en omvej, er en af Tulle´s apostle...
Alle, der har prøvet at fare vild, er en af Tulle´s disciple...
Alle, der har stået ved en blind vej, er en elev af Tulle...
Alle, der har gået i rundkreds, er en af Tulle´s guruer...
Alle, der har gået ad ukendte stier er elev af Tulle...
Den eneste religion der inkluderer alle andre religioner. Vi tager det bedste og giver til de fleste.
Tulle festivalen - altid på Bededag
(hvis ikke forhindret af en konfirmation)
TULLERELIGIONENS ABSOLUTTE HØJDEPUNKT ER SEANCEN PÅ TULLEFESTIVALEN
AF SEANCEN ER DU KOMMET
TIL SEANCEN SKAL DU BLIVE
AF SEANCEN SKAL DU IGEN OPSTÅ
Langt de fleste religioner tager skyklapper på og styrer direkte mod et højere, guddommeligt mål.
Den sande tullebevidsthed søger hid, søger did, favner bredt, favner vidt.
Vi skal ikke leve på bestemte måder, eller gøre bestemte ting for at komme i kontakt med tulleguden.
Tulleguden ER med os, MEN KUN NÅR VI TULLER og der er stadig mange, der ikke har fanget, fundet eller kan mærke, hvordan vi tuller.
Derfor har vi en mission, derfor må vi åbenbare tulleånden igen og igen og fremkalde det indre hyhyr,
få det ud, blive befriet og være en del af den store globale tullebevægelse.......
Tullebevægelse:
At bevæge sig tullistisk frem, kan opleves som en mellemting mellem en pilgrimsrejse og en tango...
Andre beskriver det som at stå på slalomski, uden at det går ned ad bakke, og uden at man har ski på...
............. og sport:
TULLE STAFETLØB
Det er meget svært at gennemføre en tullestafet. Det klogeste er nok, at den, der modtager, skal krydse lidt frem og tilbage foran den, der kommer med stafetten. -
Alle, der har kontakt med sit indre hyhyr og tulleånden, lever i naturlig harmoni og balance.
Lammet og løven kan endelig hvile trygt sammen side om side mens de praktiserer
det universelle mantra:
TUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUULLLLLLLLL...
Der arbejdes ihærdigt på at finde tullepunktet |
Har du haft problemer med at læse denne side? klik HER
HVORDAN LÆRER JEG
AT
T U L L E ?
At tulle betyder at dalre rundt på må og få, slentre formålsløst fra hid til did uden mål og med; en manøvre eller rettere en adfærd som er meget meget meget meget meget meget meget meget meget meget svær for moderne, civiliserede mennesker. I denne lille folder får du en hurtig og praktisk lille anvisning på, hvordan du kan lære at tulle, blive mere glad og mindre ligeglad (fik I den..!) plus ovenikøbet blive medlem af en religiøs bevægelse, som med åbne arme er på vej til at blive tulhamrende toneangivende i det nye årtusind..............
EN POPULÆR MÅDE AT TULLE PÅ
De fleste kender situationen; de går ud i køkkenet for at hente noget. Netop som man kommer ud, har man glemt, hvad det var, man skulle hente. Her er det, at mange ærgrer sig, begynder at tænke tilbage og prøve at huske. Men, men, men, men det er lige præcis i sådan en situation, at man skal begynde at tulle. D.V.S. lade tankerne arbejde ubevidst, finde en ny vigtig ting, rydde lidt op, tage en tår vand, skrive et ord ned på papir, evt. finde papir og lave mange små aktiviteter, så man bagefter kan takke sin egen hjertelige glemsomhed for at man kunne komme på en lille rejse i sit eget hjem………..
|
Man kan også tulle ved simpelthen at gå baglæns. Og det vel at mærke hele tiden.
Teoretisk set kunne det jo føre til, at man ligesom spolede sit liv tilbage; kom baglæns ind i sine gamle værelser, cyklede tilbage fra banegårde, sluttede i 1. klasse, faldt ned og foretrak at kravle o.s.v. og endte ved sin egen fødsel, hvor man på underlig vis ville forsøge at kravle ind i sin mor igen!
Men - drop det, metoden er usikker, og hvis du endelig vil ind i de terapeutiske labyrinter, så brug hellere det indre HY-HYR til at få et primalskrig frem eller som det allerbedste middel: dans heftigt til noget rockmusik........... ...!!( DET ER BARE ET EKSEMPEL)
En nem måde at tulle på er at gå 3 skridt frem og så til venstre eller højre, det er vigtigt ikke at beslutte retningen før du har gået de 3 første skridt
Det er meget svært at slå bevidstheden fra og lade det umiddelbare og spontane være det, der styrer din gangart.
Du kan øve dig i at være spontan ved f.eks. at gå 5 skridt frem, 4 til venstre og endnu 5 skridt frem og så 4 skridt til højre, og så fremdeles i ca. en halv time. På denne måde vil du ende i nogle fuldstændig tullede situationer og støde ind i ting, som du ellers aldrig ville komme i kontakt med.
|
En rigtig Tulledag
Du vågner om morgenen og finder ud af, at du vil overraske dine nærmeste; du vender dig om og sover videre. Bliver imidlertid vækket af en fugl, der fløjter ( naboens undulat) og det får dig til at gå til bageren efter noget morgenbrød. På vej får du den ide, at du vil købe en hel ny CD med Red Hot Chili Peppers og da en bus kommer kørende forbi, løber du sammen med den til næste stoppested. Du stiger ind og kommer ned i byen, hvor du køber en hot-dogs, lytter efter nogen gademusikanter, går i musikforretning, men køber en billigCD med Mozart. Da du kommer ud af forretningen, møder du din gamle regnelærer, som du glad forærer CD´en. Overrasket over din egen adfærd tager du ud og besøger en gammel blomsterhandler, som du sidder og diskuterer film og filosofi med et par timer, inden han giver dig en pose frø. “Hvilken verden”, tænker du og går din vej igen, måske på vej til svømmehallen får du den ide at se, hvad der sker hjemme i køkkenet. Men ingen har set dig siden, og din familie undrer sig over, om de kommer til at se dig i programmet “Forsvundne danskere”.
Man kunne tilføje; “Er det farligt at stå op?”
Ja, det er det! - Men på den anden side - den, der ikke risikerer noget, vover intet....
Og da du vågner dagen efter, var igår jo en drøm!!
|
(MEGET) lidt Tulle-historie
En af de største tullister i verden er naturligvis Jesus Kristensen, der som bekendt tullede så meget rundt, at han pludselig befandt sig gående på vandet!!
En anden meget kendt tullist er Jimi Henriksen, der tullede så meget med sin guitar, at han fik den til at spinde som en kat eller lyde som en racerbil.
Hvis ikke disse 2 havde eksperimenteret lidt med deres tullementalitet, var de nok ikke kommet så langt.............
INDENFOR VIDENSKABEN ARBEJDER MAN PÅ
AT MÅLE TULLEPUNKTET....
|
|
TULLEVIDENSKAB
Fra religion til videnskab – og tilbage igen
|
|
Alting udvikler sig – og det gør tullereligionen også. Er det nok at tulle lidt engang imellem, at få det indre HyHyr ud – er det nok at blive lykkelig på?
Svaret er ganske enkelt NEJ – og det rejser det elementære spørgsmål; ”Skal man tulle hele tiden?”
Med det stress og jag, individualisering af ansvar, mobning på højt plan O.S.V. er tullebevidsthed ikke længere et spørgsmål om tro, men om nødvendighed. Hvis vi ikke tuller, sælger vi simpelthen vores sjæl til vores egen lykkes smed dvs. vores arbejdsgiver, og han smeder jo mens jernet er varmt og giver os ansvar, kompetencer, medindflydelse og – nervesammenbrud.
For at imødekomme denne flom af ansvarsudviklinger er det ikke nok at tulle lidt i ny og næ. Vi må simpelthen tulle hele tiden. Vi må være opslugte af at tulle. Vi må blive tullefundamentalister!!
For at blive det, må vi stille spørgsmålstegn ved alt, hvad vi har lært og underlagt os.
Vi må simpelthen tage alle former for videnskaber under vore vinger, så vi kan få skabt en verden, vi tullister kan forstå.
Vi har derfor sat en række forskere på dette arbejde, og der er kommet nogen utrolige, forbløffende nyheder frem, som overgår al tidligere dokumenteret videnskab!
|
|
|
TULLEFORSKNING
I mange år er verden blevet ført bag lyset af forskere og religiøse fanatikere.
Ny forskning viser for eksempel at selv historien om Paradisets Have er fortolket helt forkert.
Det var ikke et æble Eva fik Adam til at spise af.
Ordet ”æble” på præbabylonsk betyder noget i retning af ”frugt, der bevæger sig hid og did” – med andre ord, en TULLE-frugt!
Og det passer meget fint med hele myten om livet i Paradisets Have. Det var et hårdt arbejde for Adam og Eva at passe alle dyrene, at få lammet til at græsse fredeligt ved siden af løven, sørge for der ikke var ballade mellem de forskellige arter, |
|
|
Glimt fra en tidligere Tulle Festival
At tulle er at leve
|
|
|
|
|
|
|
|
at få dyrene til at modsætte sig deres naturlige instinkter og levevis. Det var et arbejde der krævede struktur, overblik, resourcer og masser af feed-back og kompetence. Der var ikke tid til at sove: uglen og den sorte panter skulle jo om natten have at vide, at det ikke var så smart at æde den stakkels kanin, de lige havde fanget o.s.v. osv. Der var nok at se til. Adam og Eva havde faktisk STRESS.
Men heldigvis var der et dyr, der slangede sig hen til Eva og fortalte hende, hvor tullefrugttræet var, og resten af historien kender vi. Heldigvis.
Den måde, mange arbejder på i vore dage, kan godt sammenlignes med hvordan Adam og Eva måtte arbejde. Den teknologiske udvikling gør os i stand til at komme i kontakt med vores arbejdsliv hele tiden – og vi gør det - ! Vi er altid på arbejde og samtidig tager vi ansvar for, at den vrede og aggressive type skal fungere sammen med den overharmoniske og blide, at den spontane og udadrettede skal lave projekter med den indadvendte, neglebidende type – jamen kære venner, - det er jo løven og lammet om igen…..
Godt vi ved, hvor tullefrugttræet er!
|
|
FRA DEN STORE VERDEN:
MISSIONÆRER PÅ LANGFART
Denne franske by er et Mekka for tullister. |
|
Mange forsøg er gjort for at finde frem til hvordan tulleånden opstår. Mange kunstnere har forsøgt at illustrere det, men et af de mest klare udtryk for tulleånden findes i dette gotiske træsnit
Som vi ser er tulleånden en spejling af solens stråler, der opsamles i en form for glaskolbe…..?????????????
|
TULLEPSYKIATRI
Mange er bekendt med, at hjernen er delt op i 3: Lillehjernen, mellemhjernen og storhjernen.
Krybdyrshjernen, pattedyrshjernen og menneskehjernen.
I psykiatrien kaldes disse for ID, Jeg og Overjeg.
Nyere forskning viser imidlertid, at der under ID`et, altså under krybdyrshjernen findes en HYHYR-hjerne, som, hvis den ikke bliver sat i svingninger, og dermed aflades, kan afstedkomme at indestængte aggressioner, kan give varige forknudringer.
I den anden ende af hjernen, eller over Overjeg`et, er der også påvist en tullebro mellem de 2 hjernehalvdele, og hvis man ikke med sin bevidsthed kan stille sig på den bro og ligesom overskue, hvad der foregår, både til højre og venstre, så er man fortabt og er kun i stand til at sende impulser fra den ene halvdel til den anden, en statisk form for pingpong, og det er som opium for folket, set ud fra et tullistisk livssyn. |
|
|
|
Andre gode spørgsmål som vi vil forsøge at svare på snarest !!!:
Hvem er Tulleman ? :
Hvem er Tulleman & Hyhyr ? :
Hvad er Tullisme ? :
Hvad er Tullepati ? : |
Billede fra Tulleseancen 2003
Mange kendisser er i de senere år konverteret til Tullismen
Et Tulle-stereogram